10 gode råd til bedre konvertering i din webshop

Gode Råd
Gode Råd

Ring på 28 88 30 40 og aftal et uforpligtende møde med Jan Grubak, specialist i Digital Forretningsudvikling.


Få kunderne fra at kigge til at købe

Et af de vigtigste nøgletal i din webshop er konvertering. Det dækker over, hvor mange af de besøgende som ender med at købe og dermed bliver til kunder. I en EMPORIO SHOP vises det nøgletal hver gang du åbner din administration, så du hele tiden kan følge det og  se forbedringerne når du optimerer din shop.

Mange webshop ejere stiller sig tilfreds med at 2-3% af de besøgende køber hos dem. Men det behøver ikke at være sådan. Vi har kunder som har over 10% konvertering i deres shop. Det har de opnået gennem vedvarende arbejde med at hjælpe kunderne gennem købet. Og ved hele tiden at måle hvor de kan gøre det bedre.

Når du køber en EMPORIO SHOP får du alle de gode erfaringer med i købet, samt rådgivning om hvordan du kan gøre det bedst i forhold til netop dine kunder.  

Her kommer en række gode råd, som vi har samlet sammen med vores dygtige kunder, gennem de sidste mange år. 




Skær ned på input felterne

Jo flere felter du beder dine brugere om at udfylde, des flere falder fra undervejs til check out. Spørg dig selv, om hvert felt virkelig er nødvendigt. Hvis ikke, bør det undlades. Hvis du har mulighed for at hjælpe dine brugere med at forudfylde felterne, så gør det. Overvej om felterne kan udfyldes senere, måske når brugeren er blevet kunde.




Undgå tilmelding uden grund

De fleste ønsker ikke at tilmelde sig noget nyt , som de ikke er sikre på hvad er eller om de har brug for. Aktivér dine brugere gradvist og husk at informere om formålet med det eller belønningen for det. Hvis din bruger alligevel indtaster de nødvendige oplysninger for at blive fast kunde i checkout, så vent med at tilbyde det til det er sket. Fortæl om belønningen som kan være løbende info om bedre priser.




Sær tekst på dine knapper og ikoner

Undgå at dine kunder misforstår handlingen når de aktiverer en knap eller klikker på et ikon. Piktogrammer hjælper til hurtig kommunikation, men kan også misforstås. Hvis du anvender forklarende tekster ved mouseover, kan du eliminere disse og hjælpe dine kunder videre.




Tryghed skaber handling

Ingen har lyst til at tage næste skridt, hvis de ikke ved hvor det fører hen eller hvad det indebærer. Hold dine kunder i hånden hele vejen gennem købet. Sørg for at alle fordele som skaber tryghed vises hele tiden. Du har opnået fri fragt, fuld returret, kundeservice er åben, ring hvis du er i tvivl, og så videre. Skriv hvad der sker eller ikke sker i næste skridt. F.eks. "kontrollér din ordre"...




Gør prisen acceptabel

Prisen er ofte den største forhindring for et køb. Men hvis du forestiller dig, at din kunde har armene ud til siden som en vægt og prisen i den ene hånd, skal du bare sørge for at der komme vægtige argumenter for at købe, indtil den anden hånd vejer tungest. Det kan gøres ved at beskrive varen og dens fordele grundigt. Med nyttige ideer til brug af varen. Med gode billeder, også af detaljer. Eller med før og nu priser. 




Gør Call to Action tydelig

Hvis du ønsker at din bruger skal foretage en bestemt handling, så gør det tydeligt. Undgå flere Call to Action på samme sted, det forvirrer og nedsætter konverteringen. Gentag gerne Call to Action flere gange hvis siden er lang. Benyt de rigtige farver på knapperne. Rød betyder STOP for de fleste, mens grøn betyder KØR. Udnyt psykologien i farverne positivt.




Anbefalinger fremmer salget

Hvis dine kunder er i tvivl, kan du hjælpe dem ved at anbefale en løsning. Du kan anvende " mest solgte", "andre købte også", eller du kan lade de andre kunder hjælpe med anbefalinger af de enkelte produkter. Det giver tryghed at vide, at andre er glade for produktet. og tryghed skaber salg.




Brug linjevalidering

Kontrollér inputfelter on the fly. Hvis det er udfyldt forkert, så vis det med det samme frem for at vise en fejlbesked, når kunden klikker "fortsæt". På den måde giver du mulighed for at rette fejlen straks, så undgår du at dine kunder " går baglæns i butikken".




Ro på! - ved kasseaparatet

Alle erfaringer viser, at det giver den bedste konvertering at skabe ro i Checkout forløbet. Lad være med at falde for fristelsen til at tilbyde ekstra varer eller ydelser her. Det skulle være sket inden. Du har også mulighed for at påvirke kunden til yderligere køb på ordrebekræftelsen. Checkout skal være en koncentreret indsats med at få kunden ud gennem kassen og intet andet. Husk tryghed hele vejen - Gentag fordele og forsikringer.




Tal med en ekspert

Mulighederne for at øge konverteringen er mange flere end nævnt her på siden, og kombinationerne af dem er nærmest uendelige. For at få den mest optimale løsning for dig og dine produkter, kan du med fordel få en ekspert med på råd. Det kan være at du kender en. Hvis ikke, er du altid velkommen til at kontakte Jan Grubak, som er specialist i digital forretningsudvikling, på 28 88 30 40 eller jg@e-supplies.dk, og aftale et uforpligtende møde der handler om dine muligheder.