e-supplies

e-supplies udvikler effektive digitale forretningsløsninger som skaber værdi for kunderne.

Vores mission er at være den foretrukne leverandør, når store og mellemstore B2B virksomheder efterspørger digitale forretningsløsninger og der er behov for intelligente integrationer til øvrige forretningssystemer.

e-supplies blev etableret i 1998 af Jan Grubak med henblik på at skabe en e-commerce platform til det danske marked. Selskabet fik hurtig succes med at levere webshops til mindre og mellemstore virksomheder og da sønnen, Christian Grubak, tiltrådte i 2004 gik det for alvor stærkt. Christians unikke tekniske kompetencer, kombineret med en stor forretningsforståelse, dannede i de efterfølgende år grobund for avancerede digitale forretningsløsninger til virksomheder og organisationer som f.eks. Scandlines, Royal Greenland, Danske Rederier og Zoologisk Have i København. Selskabet blev hurtigt kendt for at kunne levere intelligente digitale forretningsløsninger som bandt kundernes eksisterende systemer sammen og som udfordrede og videreudviklede de eksisterende forretningsprocesser. 

Rygterne om e-supplies nåede i 2015 til Seattle i USA og en delegation fra verdens største private fond ”Bill & Melinda Gates Foundation” blev sendt til Glostrup. Resultatet blev, at e-supplies skulle udvikle en løsning der tilsikrede at resultater fra forskere verden over, som modtager millioner af dollars fra fonden, blev tilgængelige for alle og at processen for pengeoverførsler til forskerne blev effektiviseret. Fonden forlængede i 2018 kontrakten med e-supplies med yderligere tre år.

e-supplies har fire forretningsområder; E-commerce, E-procurement, Customized solutions samt Building & Construction. Nedenstående figur viser eksempler på kunder indenfor de fire forretningsområder:


esup kasse
esup kasse 3
esup kasse 2

E-commerce er det største forretningsområde og gennem årene har vi udviklet hundredvis af webshops, typisk med intelligente integrationer til kundernes øvrige forretningssystemer. I begyndelsen kom størstedelen af kunderne fra B2C segmentet, men i de senere år kommer hovedparten af nye kunder fra B2B segmentet. Et kundeeksempel er Københavns Zoo, hvortil vi har udviklet en e-commerce platform der bl.a. håndterer adgangsbilletter, abonnementer og Zoo’s egen webshop.

E-procurement er det næststørste forretningsområde, og her har vi udviklet digitale indkøbsløsninger til store virksomheder. Fælles for alle indkøbsløsningerne er tætte intelligente integrationer til kundernes leverandører, kundernes ERP-løsninger og andre relevante forretningssystemer. Et kundeeksempel er Grønlands største virksomhed, Royal Greenland, hvor indkøbere og udvalgte medarbejdere i Grønland, Polen og Danmark køber ind via en fælles digital indkøbsplatform. Løsningen er udviklet så også kaptajner på selskabets trawlere kan benytte platformen til indkøb, også når de er på havet med stærkt begrænset internet-adgang.

Gennem årene er vi blevet kontaktet af virksomheder og organisationer som har hørt om vores tekniske og forretningsmæssige kompetencer og digitale integrations platform. Disse kunder har typisk haft et individuelt behov som ikke kunne løses med standard produkter på markedet. Et kundeeksempel er Danske Rederier. For Danske Rederiers medlemmer, herunder Maersk Line, har vi udviklet en løsning der bl.a. håndterer feriepenge og barselstilskud for besætningerne på skibene.

Det seneste forretningsområde, Building & Construction, opstod i 2018 baseret på en ny digital platform, Tilvalgsportalen. Tilvalgsportalen er udviklet af e-supplies i samarbejde med nogle af byggebranchens førende rådgivende ingeniører, tegnestuer og bygherrer. Tilvalgsportalen skaber værdi for samtlige parter i større private og almene bygge- og renoveringsprojekter ved at strukturere, effektivisere og kvalitetssikre byggeriet samt øger beboernes valgfrihed. Et eksempel på en kunde er Bo-Vest. Bo-Vest er bygherre på et større renovationsprojekt i Albertslund, hvor der bl.a. skal renoveres 500 gårdhuse. Vi har udviklet en løsning som giver beboerne mulighed for at få individuel indflydelse på f.eks.  indretning, udstyr og materialevalg og som samtidigt skaber kvalitetssikring, effektivitet, dokumentation, overblik og økonomi for projektets øvrige parter.

I de seneste år har e-supplies styrket ejerkredsen og bestyrelsen betydeligt og senest har man ansat en ny CEO samt udvidet ledergruppen med henblik på at udnytte det store potentiale i selskabet og markedet.

Selskabet har adresse i Glostrup på Siestavej 7.


esup kasse 3